Sundhed

Alvorlige helbredstilstande, som lægen måske tager fejl af

Når du står over for en stormflod af medicinske symptomer, der opstår på mystisk vis ud af det blå, håber du, at din læge vil kunne kaste lys over sagen. Desværre kan lægerne ofte have lige så svært ved at identificere foruroligende tegn som maveproblemer, udslæt, feber og kropssmerter. En nylig undersøgelse viste faktisk, at diagnostiske fejl kan påvirke millioner af voksne mennesker, og at halvdelen af disse fejl er potentielt skadelige.

Årsagen?

Mange symptomer er ofte så fælles for flere lidelser og sygdomme, at det kan være svært for lægerne at finde frem til det præcise problem. Desuden kan symptomerne variere fra person til person, da hver enkelt persons krop reagerer forskelligt på forskellige sundhedstrusler. Man kan naturligvis argumentere for, at selve formålet med diagnostiske tests er at kunne afsløre præcis, hvad problemet er, men de fleste af os gider ikke tage dem. Og selv hvis vi gjorde det, giver de stadig ikke sort på hvidt svar på vores bekymrede spørgsmål.

Til din orientering er her 5 af disse vanskelige helbredstilstande, som let kan blive fejldiagnosticeret.

Irritabel tarmsyndrom

Irritabel tarmsyndrom er en kronisk tilstand i tyktarmen. De symptomer, der almindeligvis er forbundet med irritabel tarmsyndrom, er kramper, mavesmerter, oppustethed, diarré eller forstoppelse.

Irritabel tarmsyndrom er en af de tilstande, hvor der ikke findes nogen reelle tests, der kan bevise deres eksistens. I stedet kræver disse en “eliminationsdiagnose”, hvor lægerne udelukker andre mulige årsager til symptomerne. Ifølge lægerne kan irritabel tarmsyndrom kun diagnosticeres med succes, hvis patienten rapporterer om symptomer i mindst seks måneder før sin første formelle evaluering, og hvis han oplever ubehag i mindst tre dage om måneden i løbet af de sidste tre måneder, før tilstanden blev diagnosticeret.

Fibromyalgi

Fibromyalgi er en kronisk lidelse, der forårsager symptomer som smerte og ømhed i hele kroppen. Fordi denne lidelse også er kendetegnet ved smertende muskler, følelser af angst og træthed og manglende evne til at sove, vil mange behandlere først tro, at det er gigt eller kronisk træthedssyndrom. Da der ikke findes nogen laboratorieprøver, der kan bevise eksistensen af denne tilstand, bliver det endnu vanskeligere at diagnosticere dette problem. Diagnosen af fibromyalgi er også enormt afhængig af, hvilken type læge du vælger at gå til. Hvis du f.eks. går til en gastroenterolog, kan du få at vide, at du har irritabel tarmsyndrom.

Hjerteanfald

Med tilsyneladende indlysende symptomer som en stram, smertefuld følelse i brystområdet, koldsved og manglende evne til at trække vejret, tror du måske, at det er ret nemt at diagnosticere et hjerteanfald. Du vil dog blive overrasket over at vide, at mange mennesker slet ikke oplever disse symptomer. Undersøgelser har vist, at kvinder ikke ofte føler brystsmerter under et hjerteanfald. Mænd er derimod mere tilbøjelige til at opleve dette symptom, hvilket er grunden til, at de ender med at få hurtigere behandling for et muligt hjerteanfald end kvinder. Når patienterne ikke melder alle tegn, kan lægerne ofte fejldiagnosticere hjerteanfald som gastritis, galdesten eller endda nervøsitet i stedet, mens ældre mennesker ofte ender med at tro, at de i stedet oplever halsbrand.

Cøliaki

Patienter med cøliaki har med stor sandsynlighed hørt, at de har alle andre problemer end evnen til at fordøje gluten. Det skyldes, at symptomerne på cøliaki som mavesmerter, hovedpine, kløende hud, ledsmerter og opkastninger viser sig forskelligt for forskellige patienter. I nogle tilfælde kan symptomerne slet ikke være synlige. Et vægttab, som er et andet almindeligt symptom, viser sig kun hos halvdelen af cøliaki-patienterne, mens tilstanden ofte forveksles med irritabel tyktarm hos mange andre. Cøliaki kan også forårsage halsbrand og sure opstød, hvilket kan skyldes mange andre tilstande. Derfor kan det tage op til et årti, før cøliaki bliver diagnosticeret korrekt.

Den gode nyhed? Cøliaki kan bekræftes ved en blodprøve, uanset hvad symptomerne er, mens en endoskopi kan hjælpe med at fastslå de skader, der eventuelt er forvoldt på tyndtarmen.

Kræft

Kræft er skyld i næsten hver fjerde dødsfald. Alligevel ender det med at blive fejldiagnosticeret i næsten 28 procent af tilfældene og op til 44 procent for visse specifikke kræfttyper såsom melanom (en type hudkræft), brystkræft, gynækologisk kræft, kolorektal kræft og hæmatologisk kræft. Der kan være flere årsager til fejldiagnosticering af kræft, f.eks. ufuldstændige oplysninger om sygehistorien, manglende eller fragmenterede oplysninger eller utilstrækkelig tid til patientvurdering.