AI sparer dig måske ikke tid. Du begår den samme fejl som millioner af andre

De fleste begår den samme fejl, når de arbejder med AI: De bruger den som en svarautomat i stedet for at betragte den som en partner i tænkeprocessen. Det fører til middelmådige resultater, dårligere beslutninger og ofte også til tab af egen dømmekraft.

AI’s største fordel kommer ikke til udtryk, når den gør alt for dig. Den viser sig i det øjeblik, hvor den hjælper dig med at tænke bedre, træffe beslutninger og se tingene fra nye perspektiver.

De fleste mennesker har lidt forvrængede forventninger til AI

Overraskende nok er det største problem, som nutidens AI-brugere kæmper med, ikke, at de ikke kan formulere prompts. Det er meget enklere.

Folk åbner AI og forventer at få et øjeblikkeligt og korrekt svar, ligesom når de søger efter noget i en søgemaskine. Men AI fungerer anderledes.

Hvis du kun bruger den som en hurtig generator af tekster, svar eller ideer, får du ofte et resultat, der ganske vist ser godt ud, men som måske ikke er det bedste.

Og netop her ligger den fejl, som millioner af mennesker begår hver dag. De stiller ikke spørgsmål, der går dybt nok.

AI er ikke en lommeregner. Det er et spejl af din tankegang

Når to personer stiller AI det samme spørgsmål, får de ofte meget ens svar. Men så snart den ene begynder at diskutere, stille spørgsmålstegn ved og uddybe emnet, bliver resultaterne markant bedre.

Det viser os noget interessant: Kvaliteten af svaret afhænger ofte mere af, hvor godt vi tænker, end af selve AI’en.

Forestil dig en person, der ønsker at skifte job.

Første spørgsmål:

• Hvordan finder jeg et bedre job?

Andet spørgsmål:

• Jeg har arbejdet med marketing i syv år, jeg føler, at jeg står i stampe, jeg vil ikke have en lavere løn, og jeg nyder at arbejde med data. Hvilke karriereveje bør jeg overveje, og hvilke risici ser du ved hver af dem?

Forskellen ligger ikke i teknologien. Forskellen ligger i dybden af vores tænkning.

Hvorfor tvinger vores hjerne os til at søge hurtige svar

Den menneskelige hjerne elsker genveje. Det er ganske enkelt dens naturlige måde at fungere på. Når vi får et svar på få sekunder, føler vi os effektive. Men hastighed og kvalitet er ikke det samme.

Og her kommer kunstig intelligens ind i billedet, hvilket forstærker denne effekt yderligere. Svaret dukker op med det samme, virker selvsikkert og er glimrende formuleret. Vores hjerne får så let det indtryk, at det må være korrekt.

Og netop det skaber et nyt problem i den digitale tidsalder: vi holder op med at verificere informationer, fordi deres præsentation virker så overbevisende.

Den største trussel er ikke, at AI svigter, men snarere menneskers passivitet

Når man diskuterer risiciene ved AI, tænker de fleste af os på desinformation eller vrangforestillinger. Det er naturligvis alvorlige problemer. Men der tales mindre om en anden, måske endnu mere alvorlig effekt: den langsomme svækkelse af vores kritiske tænkning.

Hvis man stoler på AI til hver eneste beslutning, når man skriver e-mails, genererer ideer eller udfører analyser, kan der ske noget, der ikke umiddelbart springer i øjnene. Man begynder at tænke mindre. Ikke pludseligt, men gradvist. Det er lidt ligesom, når man stoler på en navigator og mister evnen til at orientere sig i rummet.

Du når ganske vist frem til målet hurtigere, men efter et stykke tid har du ingen anelse om, hvilken vej du egentlig kørte.

Produktivitet handler ikke om, at vi gør mindre. Det handler om bedre beslutninger

Mange mennesker stoler på AI primært for at spare tid. Og det giver god mening. Men ofte ligger den største værdi ikke i hastigheden, men i kvaliteten af beslutningerne.

Forestil dig det sådan her: AI kan udarbejde et tilbud på et minut.

Men den langt større fordel opstår, når du beder den om at:

• finde svage punkter i din argumentation,
• simulere kundens reaktion,
• identificere modargumenter,
• foreslå en bedre strategi.

I sådanne situationer erstatter AI ikke dit arbejde, men hjælper med at løfte det til et højere niveau.

Folk forveksler ofte bekvemmelighed med effektivitet

Dette er måske den mindst omtalte konsekvens af AI’s fremkomst. Bekvemmelighed kan nemlig ligne produktivitet. Når AI gør noget for dig, får du en fornemmelse af, at du kommer videre. Men i virkeligheden flytter du måske bare arbejdet et andet sted hen.

Et typisk eksempel er studerende. AI kan på et minut lave et resumé af en bog til dem. Men spørgsmålet er: Har de lært mere af det? Ikke altid. Det samme princip gælder også i arbejdsmiljøet.

Nogle opgaver har netop værdi, fordi de tvinger dig til at tænke. Hvis du automatiserer dem uden at tænke dig om, kan du gå glip af en vigtig del af hele processen.

Sådan bruger du AI, så den virkelig får dig til at komme videre

Start med spørgsmål, ikke svar

I stedet for:

• Skriv en løsning til mig.

Prøv i stedet:

• Hvilke løsningsmuligheder har vi, og hvad er deres fordele og ulemper?

Lad AI sætte spørgsmålstegn ved dine ideer

De fleste mennesker længes efter bekræftelse. Kritik er dog langt mere værdifuld.

Spørg:

• Hvad er den største svaghed ved min plan?

Brug AI som en ekstra hjerne, ikke som din primære hjerne

Dann først din egen mening. Først derefter skal du henvende dig til AI for at få feedback. På den måde undgår du blot blindt at overtage andres forslag.

Bed om flere perspektiver

Ét svar er ofte ikke nok.

Prøv følgende:

• Hvordan ville en psykolog, en leder og en økonom se på denne situation?

Sådanne spørgsmål fører til langt bedre resultater.

Kan AI gøre os klogere?

Bestemt. Men det er ikke så simpelt.

AI har potentiale til at fremskynde vores læring, åbne nye horisonter for os og lette beslutningstagningen.

På den anden side kan den også fremme dovenskab, overfladiskhed og informationsoverbelastning.

Den afgørende forskel ligger ikke i selve teknologien. Den ligger i, hvordan vi bruger den.

Dem, der får mest ud af AI, vil sandsynligvis ikke være dem, der overlader al tænkning til den. Det vil snarere være dem, der takket være den bliver bedre til at tænke.

Hvad denne fejl betyder for fremtidens arbejde og liv

I de kommende år vil det ikke længere være nok at kunne bruge AI – det kan næsten alle. Den virkelige fordel bliver kunsten at stille de rigtige spørgsmål, at kunne vurdere svarene og at forene menneskelig dømmekraft med teknologierne.

Paradoksalt nok kan det så vise sig, at den mest værdifulde færdighed for fremtiden vil være noget, vi har haft i lang tid: kritisk tænkning.

Jo flere svar der dukker op omkring os, desto vigtigere bliver det at kunne genkende, hvilke af dem der fortjener vores opmærksomhed.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er den mest almindelige fejl ved brug af AI?

Folk ser ofte AI som en kilde til færdige svar i stedet for at betragte den som et værktøj, der kan hjælpe dem med at udvikle deres egen tænkning og beslutningsevne.

Kan AI forringe evnen til at tænke?

Ja, hvis folk begynder at stole på AI i alle deres beslutninger og holder op med at vurdere de oplysninger, de modtager, kritisk.

Hvordan kan man bruge AI mere produktivt?

Prøv at stille dybere spørgsmål, bed om alternative synspunkter, og betragt AI som en partner til analyse, ikke blot som en tekstgenerator.

Hvorfor giver AI nogle gange forkerte svar?

Fordi den fungerer på basis af sandsynligheder og ikke altid kan skelne mellem præcise oplysninger og påstande, der lyder overbevisende.

Kan AI virkelig øge vores produktivitet?

Absolut! Især når det drejer sig om dataanalyse, planlægning, brainstorming eller automatisering af daglige opgaver.

Hvordan ved jeg, om jeg stoler for meget på AI?

Hvis du har svært ved at formulere dine egne meninger eller træffe beslutninger uden dens hjælp, kan det betyde, at du er for afhængig af AI.

Hvilken færdighed bliver den vigtigste på grund af AI?

Det bliver evnen til at tænke kritisk, verificere fakta og stille meningsfulde spørgsmål.

Foto: Zoner AI

Faglige kilder og oplysninger:

• Microsoft Research. The Impact of Generative AI on Critical Thinking: Self-Reported Reductions in Cognitive Effort and Confidence Effects From a Survey of Knowledge Workers.
• Klingbeil, A., Grützner, C., Schreck, P. Trust and Reliance on AI – An Experimental Study on the Extent and Costs of Overreliance on AI. Computers in Human Behavior.
• MIT Media Lab. Your Brain on ChatGPT.