De fleste mennesker lægger ikke mærke til det. AI ændrer allerede den måde, vi tænker på

Kunstig intelligens påvirker i dag, hvordan vi søger information, hvordan vi griber problemer an, og hvordan vi træffer beslutninger. Vi overlader stadig mere af det mentale arbejde til algoritmer, hvilket ganske vist sparer os tid, men samtidig ændrer det vores opmærksomhed, hukommelse og evne til at koncentrere os.

Dette er hverken science fiction eller noget, der vil ske i en fjern fremtid. Forandringen finder sted lige nu – og de fleste mennesker lægger ikke engang mærke til den i deres hverdag.

Ingen har implanteret en chip i dig, men din hjerne ændrer sig alligevel

For ti år siden kunne vi uden problemer huske telefonnumre, adresser eller navne på restauranter. I dag sker det ofte, at vi glemmer, hvad vi ledte efter for fem minutter siden. Vi ved alle, at vi når som helst kan vende tilbage til informationen.

Og med AI’s indtog bliver denne proces endnu hurtigere. Når du spørger ChatGPT, Copilot eller Gemini, får du svaret inden for få sekunder. Vores hjerne vænner sig til det og behøver ikke længere aktivt at søge efter eller gennemtænke alting. Det er bekvemt, men netop her ligger en afgørende forandring.

Hvorfor ændrer AI egentlig den måde, vi tænker på?

Vores hjerne er et utroligt ressourcebesparende organ. Når den finder en nemmere vej, begynder den straks at benytte sig af den. Ligesom lommeregneren ændrede den måde, vi regner på, eller GPS’en påvirkede vores orienteringsevne, ændrer AI nu den måde, vi arbejder med information på.

Og hvad betyder det i praksis?

• Vi husker færre fakta.
• Vi søger svar hurtigere.
• Vi stoler oftere på en ekstern »digital hjerne«.
• Vi bruger mere energi på at træffe beslutninger end på at huske.

Det er i sig selv ikke et problem. Det virkelige problem opstår, når vi helt holder op med at tænke.

Mister vi evnen til at koncentrere os?

Ja, til en vis grad.

Det skyldes dog ikke AI i sig selv, men snarere den måde, vi bruger den på. Mange mennesker skifter så hurtigt mellem telefonen, e-mails, sociale medier og AI-værktøjer, at deres hjerne ikke længere er i stand til at holde fokus på én aktivitet i længere tid.

Et typisk scenarie:

En person skriver en e-mail. Efter to minutter åbner vedkommende ChatGPT. Derefter tjekker vedkommende en notifikation på mobilen. Så kigger vedkommende på Instagram. Og så vender vedkommende tilbage til arbejdet. Hjernen vænner sig gradvist til denne konstante skiftende strøm af stimuli.

Og hvad er konsekvensen af det?

• dårligere koncentration,
• større mental træthed,
• en følelse af at være overvældet,
• nedsat evne til dyb tænkning.

Mange mennesker tror dog, at de er mere produktive, selvom de i virkeligheden blot når at udføre flere små opgaver.

AI tager ikke vores intelligens fra os, men ændrer dens form

Det er måske den mest interessante forandring. Tidligere værdsatte vi evnen til at huske information. I dag er det imidlertid stadig vigtigere:

At kunne stille de rigtige spørgsmål

En person, der kan formulere et problem og kritisk vurdere svaret, får en enorm fordel. Den største produktivitet ligger ikke længere i, at man ved alt. Det handler om, at man ved:

• hvad man skal lede efter,
• hvordan man skal spørge,
• hvordan man skal verificere information,
• hvornår man skal stole på AI, og hvornår man ikke skal.

Fremtiden vil ikke tilhøre dem med den bedste hukommelse, men dem med den bedste dømmekraft.

Hvorfor føler vi os trætte efter arbejde, selvom vi ikke har udført noget fysisk?

Det interessante er, at AI paradoksalt nok kan øge vores mentale træthed. Og hvorfor? Årsagen er enkel. Vores hjerne er konstant i gang med at:

• vælger mellem forskellige muligheder,
• kontrollerer svar fra AI,
• skifter mellem forskellige opgaver,
• behandler flere oplysninger end nogensinde før.

Dette fænomen kaldes undertiden kognitiv overbelastning. Og derfor kan det ske, at vi om aftenen føler os trætte, selvom vi har siddet ved computeren hele dagen. Det er ikke dovenskab. Vores hjerne har arbejdet på fuld kapacitet.

Risikerer vi at blive afhængige af AI?

Ikke på den måde, som vi forestiller os ved klassisk afhængighed, men snarere er der tale om en bekvemmelighed, som vi let vænner os til. Når man vænner sig til, at AI:

• skriver e-mails,
• kommer med ideer,
• opsummerer tekster,
• træffer beslutninger for en,

kan det efterhånden ske, at man mister lysten til at løse visse ting selv. Den største trussel er ikke, at AI vil erstatte os. Den største trussel er, at vi holder op med at udvikle vores egen tænkning.

En overraskende effekt: AI kan tværtimod styrke vores hjerne

Teknologien er bestemt ikke vores fjende. Det hele afhænger af, hvordan vi bruger den. AI har evnen til:

• at hjælpe os med at lære sprog,
• at forklare komplekse begreber,
• at understøtte vores kreativitet,
• at spare tid på rutineopgaver,
• at frigøre tid til vigtigere arbejde.

Den afgørende forskel ligger i, om vi bruger AI som en erstatning for vores hjerne eller som en udvidelse af den. Det er bestemt ikke det samme.

Hvordan bruger vi AI, så den hjælper os og ikke sløver vores sind?

Lad AI klare de rutinemæssige opgaver

At sammenfatte dokumenter eller transskribere møder er en fantastisk måde at spare tid på. Men strategiske beslutninger skal du selv tage.

Accepter ikke det første svar som sandheden

AI kan tage fejl, så det er en god idé at stille yderligere spørgsmål og verificere oplysningerne.

Træn din hjerne også uden teknologi

• læs længere tekster,
• skriv noter med dine egne ord,
• lær nye ting,
• og prøv af og til at løse et problem uden hjælp fra AI.

Beskyt din opmærksomhed

At skifte konstant mellem apps trætter dig mere end selve arbejdet. Nogle gange er det bedst at lukke alle faner og koncentrere sig om én ting.

Den største forandring er endnu ikke kommet

Børn, der i dag vokser op med kunstig intelligens, vil sandsynligvis begynde at tænke anderledes end deres forgængere. Arbejde, uddannelse og daglige beslutninger vil i stigende grad foregå i tæt samarbejde mellem mennesker og algoritmer.

Vi spørger ikke længere, om AI vil ændre vores tankegang. Det sker lige nu. Et langt vigtigere spørgsmål er:

Vil vi bruge AI som en krykke, eller som et redskab, der hjælper os med at blive klogere?

Ofte stillede spørgsmål

Ændrer AI den menneskelige hjerne?

Ja, AI har indflydelse på, hvordan vi behandler information, hvordan vi koncentrerer os, og hvordan vi løser problemer.

Forringer AI hukommelsen?

Indirekte ja. Når vi ved, at vi kan finde informationen når som helst, lagrer vores hjerne den i mindre grad.

Kan AI forårsage mental træthed?

Ja, det konstante skift mellem opgaver og informationsoverbelastning øger den mentale træthed.

Gør AI os mindre intelligente?

Nej, det ændrer snarere den måde, vi bruger vores intelligens på. Evnen til kritisk tænkning er vigtigere end hukommelsen.

Hvordan bruger man AI på en sund måde?

Brug den til daglige opgaver, men lad hellere de vigtige beslutninger og kreative aktiviteter være op til dig selv.

Kan AI forbedre produktiviteten?

Absolut! Når du betragter den som en hjælper, kan den spare dig for masser af tid og øge din effektivitet.

Er det farligt at stole for meget på AI?

Ja, det er det bestemt. Overdreven afhængighed kan svække din evne til at tænke selvstændigt og løse problemer uden hjælp fra teknologien.

Foto: Zoner AI

Faglige kilder og information:

• Gilbert, S. J. Cognitive offloading is value-based decision making: Modelling cognitive effort and the expected value of memory.
• Grinschgl, S., Papenmeier, F., Meyerhoff, H. S. Consequences of cognitive offloading: Boosting performance but diminishing memory.
• Risko, E. F. et al. Offloading memory leaves us vulnerable to memory manipulation.